Betingelser vedrørende anvendt kørekort: Det anvendte danske kørekort skal være erhvervet for mindst et år siden. Kravene til, hvor længe man har haft kørekortet, kan variere, alt efter hvilken køretøjskategori det lejede køretøj hører til
Afregning af brændstof: Alle køretøjer leveres med fuld tank. Vær opmærksom på, at Jysk-Biludlejning kan kræve dokumentation for køb af brændstof (kvittering). Hvis ikke du returnerer køretøjet fuldtanket, vil du skulle betale udgifterne til det manglende brændstof, herunder et gentankningsgebyr. Se oversigten over vejledende takster, som er vedhæftet din bekræftelses-e-mail, og fås hos Jysk-Biludlejning eller på vores hjemmeside.
Depositum: Depositumbeløbet er beregnet til at dække ekstra lejeomkostninger. Hvis du har betalt lejebeløbet på forhånd, er depositummet kr. 2.500 (og i nogle tilfælde kr. 5.000)
Andre betingelser og mulige takster: Sen annullering: Hvis du afbestiller lejemålet med mindre end 48 timers varsel (48 timer før den startdato og det tidspunkt, der er nævnt i bekræftelses-e-mailen), vil det forudbetalte beløb blive tilbagebetalt efter fradrag af et gebyr på kr. 400 for sen annullering.
Udeblivelse: Hvis du ikke har annulleret din reservation, og du udebliver fra afhentning af køretøjet (på den startdato og det tidspunkt, der er nævnt i bekræftelses-e-mailen), vil det forudbetalte beløb blive tilbagebetalt efter fradrag på kr. 750.
Lejemålet omfatter de nedennævnte forsikringer. Ved enhver skade, som evt. kan være dækket af en af de nævnte forsikringer, har lejeren pligt til at udfylde og aflevere en skadeanmeldelse til Jysk-Biludlejning indenfor 48 timer. Såfremt lejeren ikke afleverer en fyldestgørende skadeanmeldelse, kan Jysk-Biludlejning opkræve samtlige udgifter til erstatning af skaden hos lejeren, uden hensyntagen til den tegnede forsikring.
Ansvarsforsikring betyder en forsikring, der beskytter føreren af et køretøj mod ansvar over for en anden parts krav vedrørende skade på vedkommendes ejendom eller for personskade eller død som følge af en hændelse, der opstår, mens du bruger køretøjet. Ansvarsforsikringen er et lovkrav og er derfor en integreret del af vores udlejningsservice. Omkostningerne til ansvarsforsikringen er inkluderet i lejeprisen.
Vores kaskoforsikring begrænser din økonomiske eksponering som følge af skader på køretøjet, mens det er i din varetægt. Hvis du køber vores kaskoforsikring og overholder bestemmelserne i lejekontrakten, gældende lovgivning samt nærværende vilkår og betingelser for leje, afholder vi – med de nedenfor anførte undtagelser – de omkostninger til udbedring af skader på køretøjet, som overstiger selvrisikoen. Der skal betales selvrisiko vedrørende alle skader, der er opstået i lejeperioden, også skader der eventuelt sker uden førerens kendskab hertil eller skyld. Selvrisikoen bestemmes af køretøjets kategori og den type forsikring, du har købt.
Du kan reducere selvrisikoen ved at tegne ekstra forsikring. Kaskoforsikringen dækker ikke bortkomst, tyveri eller beskadigelse af genstande (herunder bagage eller varer), der opbevares eller transporteres i eller på køretøjet af dig eller en passager.
I tilfælde af skader som de ovennævnte kan du, udover de fulde omkostninger til udbedring af skaderne på køretøjet, uden hensyntagen til en aftalt selvrisiko, blive gjort ansvarlig for Jysk-Biludlejning mistede indtjening i den periode, køretøjet må undværes (afsavnserstatning), samt Jysk-Biludlejning omkostninger i forbindelse med behandling af skaden (skadesagsbehandlingsgebyr).
Så længe lejeperioden varer, kan du døgnet rundt ringe til vores hovednummer og uden ekstra omkostninger benytte en vejhjælpstjeneste, hvis køretøjet går i stykker i forbindelse med brug. Nedbrud forårsaget af dig eller som et resultat af at have anvendt forkert brændstof eller som følge af manglende brændstof, ødelagte eller mistede bilnøgler samt punkteringer og/eller beskadigelse af dæk samt batterifejl er ikke dækket af den gratis service og vil være forbundet med en fast afgift.
Andre ekstra tjenester der ikke er inkluderet i lejeprisen:
Forpligtelser i forbindelse med vedligeholdelse, reparation, vejhjælp i tilfælde af uheld eller ulykke Vedligeholdelse af køretøjet – Du skal i lejeperioden træffe alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for at holde køretøjet i samme stand som køretøjet var i, da du overtog det. Du vil blive holdt ansvarlig over for Jysk-Biludlejning for enhver skadelig konsekvens af enhver overtrædelse af ovennævnte forpligtelser.
Disse vilkår og betingelser gælder for den lejer, som er påført lejekontrakten samt for enhver anden fører, som er udtrykkeligt angivet i lejekontrakten, og derfor godkendt til at køre køretøjet. Såfremt det af lejekontrakten fremgår, at lejen skal betales af en anden end lejeren, gælder vilkår og betingelser for leje også for betaleren. I så fald hæfter lejeren og betaleren solidarisk for alle betalinger i henhold til lejekontrakten, og betaleren skal erstatte Jysk-Biludlejning ethvert tab som Jysk-Biludlejning må have ifølge af lejerens/betaler brug af køretøjet.
Vi accepterer følgende betalinger:
Personer, som ikke udtrykkeligt er nævnt/identificeret på lejekontrakten. Desuden personer, som ikke kan fremvise gyldige identifikationsdokumenter som angivet i vores vilkår og betingelser. Hvis du tillader en uautoriseret person at køre køretøjet, betragtes dette som en overtrædelse af vilkår og betingelser, og du vil blive holdt ansvarlig for eventuelle konsekvenser, der måtte opstå som følge heraf, herunder muligheden for at afholde Jysk-Biludlejning omkostninger til de skader, som du og/eller en uautoriseret person har forårsaget. Under sådanne omstændigheder vil den uautoriserede fører ikke være dækket af nogen af forsikringer eller ordninger.
Du må køre bilen i følgende lande, såfremt der er tegnet en udlandsforsikring (kun tilladt uden for det danske område, Østrig, Andorra, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig (bortset fra øer), Tyskland, Italien (bortset fra øer), Luxembourg, Monaco, Norge, Holland, Portugal (bortset fra øer), Spanien (bortset fra øer), Sverige og Schweiz.
Bemærk venligst, at kørsel med minibusser, varevogne og lastbiler i Finland, Portugal, nord for Oslo (Norge), nord for Stockholm (Sverige), syd for Rom (Italien) og syd for Madrid (Spanien) ikke er tilladt uden forudgående skriftlig aftale med Jysk-Biludlejning.
Vær opmærksom på, at du skal overholde færdselsreglerne (såsom vinterudstyr i vintersæsonen) og vejafgiftsforpligtelser i det land, hvor du kører køretøjet. Du er ansvarlig for alle skyldige gebyrer og overtrædelser begået i løbet af din lejeperiode.
Du kan leje enten en personbil, minibus, varevogn eller lastbil, og du må bruge køretøjet i overensstemmelse med den tilsigtede anvendelse som følger: •
Du og/eller enhver fører må ikke bruge køretøjet eller lade køretøjet blive anvendt:
Depositum: Ud over lejeprisen (som du har forudbetalt under reservationen, eller som du betaler på afhentningstidspunktet eller ved betaling i forbindelse med online-bestilling) stiller Jysk-Biludlejning krav om, at du yder Jysk-Biludlejning en vis sikkerhed for eventuelle yderligere omkostninger, der måtte opstå under din brug af køretøjet i lejeperioden. Denne sikkerhed udgøres af et finansielt depositum i form af en forhåndsgodkendelse fra banken. Hvis du har bestilt din bil ved hjælp af telekommunikation (hjemmeside, mobil applikation eller telefon), gøres der opmærksom på depositumbeløbet i den bekræftelses-e-mail, som du har modtaget efter din reservation. Under alle omstændigheder vil du blive mindet om depositumbeløbet på udlejningsstedet. Depositumbeløbet defineres af forskellige kriterier, som har betydning for depositumbeløbet. Jysk-Biludlejning kan også opkræve diverse gebyrer og udgifter, som Jysk-Biludlejning gør gældende i forbindelse med hændelser, der måtte være opstået i løbet af lejeperioden, og/eller som følge af hvordan du har anvendt køretøjet. Priserne (inklusive moms) på disse gebyrer og udgifter findes i lejekontrakten. Ekspeditionsgebyrer for administration af bøder og bro-eller vejafgifter. Bemærk, at sådanne ekspeditionsgebyrer skal betales ud over den bøde og bro-eller vejafgift, som det vedrører, og du er fuldt ud forpligtet til at betale sådanne bøder og bro- eller vejafgifter. Ved kørsel over Marys bro kan du vælge at betale forud, enten med Bro Bizz eller Pay by Plate. Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at betale ved broen. Hvis man vælger Pay by Plate, er det lejers eget ansvar at afmelde registrering. Rengøringsgebyrer for et køretøj, der returneres i uacceptabel tilsmudset stand. Gebyrer for mistede eller stjålne nøgler. “Skade” på 3. part og/eller køretøjet (enhver fysisk skade på køretøjet eller hærværk bortset fra glasbrud eller punktering) og/eller “tyveri af køretøjet” (tyveri af selve køretøjet eller af tilbehør og/eller forsøg på tyveri af køretøjet eller af tilbehør). Dit ansvar kan være begrænset i henhold til den type forsikring, du har valgt. Gebyrer for administration af skader. Omkostninger til sikring af køretøjet i tilfælde af beskadigelse. Alt det brændstof, der anvendes i lejeperioden, og et potentielt gentankningsgebyr. El-biler udleveres med min. 80% strøm, og skal afleveres med min. 80% strøm, ellers opkræves Battery Charge iht. gebyrlisten. Jysk-Biludlejning tilbyder ikke lade brikker eller lign. Plug-In hybridbiler udleveres ikke opladede og skal derfor ikke returneres i opladet stand. Gebyrer for mistede eller stjålne lade kabler. Bemærk at evt. skader, herunder bl.a. brand, grundet opladning med nødkabel/mormorkabel i alm. bolig stikkontakt, er lejers eget ansvar, og udgifterne er ikke dækket af den tegnede forsikring. Ekstra kilometer ud over det kilometertal, der er inkluderet i lejegebyret
Hvis du bemærker nogen åbenlys defekt eller skade, som ikke er beskrevet på køretøjets lejekontrakt, skal du sørge for, at det noteres i dokumentet, og at både du og Jysk-Biludlejning underskriver dokumentet og dermed ændringen. Dette gælder også for eventuelle synlige defekter eller beskadigelser af det bestilte tilbehør.
Tilbagelevering af køretøjet i åbningstiden for Jysk-Biludlejnings udlejningssted. Du skal returnere køretøjet til Jysk-Biludlejnings-udlejningsstedet senest på den dato og på det tidspunkt, der fremgår af lejekontrakten. Lejeperioden ophører, når du returnerer køretøjet til Jysk-Biludlejnings udlejningssted og overdrager køretøjets nøgler og registreringsdokumenterne til en Jysk-Biludlejning.
Tidligere returnering af køretøjet end den dato og det tidspunkt, der er angivet i lejekontrakten, giver ikke anledning til nogen form for refusion.
Når du returnerer køretøjet til Jysk-Biludlejning, anbefales det, at du, hvis Jysk-Biludlejning har mulighed for det, gennemgår køretøjet sammen og underskriver en inspektionsrapport for køretøjet. I tilfælde af skader på køretøjet skal der tillige udfyldes og afleveres en skadeanmeldelse, Jysk- Biludlejning kan ikke holdes ansvarlig for eventuel ejendom og/eller genstande, du måtte have glemt i bilen.
Jysk-Biludlejning anbefaler at returnere køretøjet inden for udlejningsstedets åbningstider. For at opfylde nogle kunders specifikke behov tilbyder Jysk-Biludlejning at der kan laves returnering uden for åbningstiden. Hvis du benytter dig af denne service, accepterer du, at køretøjets inspektionsrapport udfærdiges af Jysk-Biludlejning, uden at du er til stede, og efter at du har afleveret nøglerne.
Du skal især oplyse om enhver hændelse og/eller skade, som påvirker køretøjets tilstand, i den skadeanmeldelse, som findes i køretøjets handskerum. Afhængigt af de tilgængelige systemer og den information, du har modtaget fra Jysk-Biludlejning, skal skadeanmeldelsen efterlades på førersædet i køretøjet, indsendes pr. mail til info@jysk-biludlejning.dk eller afleveres til Jysk-Biludlejnings personalet.
Vær opmærksom på, at din lejekontrakt ikke automatisk slutter, når du afleverer nøglerne: Køretøjet bliver på den parkeringsplads, hvor du har parkeret det, indtil Jysk-Biludlejning åbner, og personale herfra foretager inspektion af køretøjet og afslutter din lejekontrakt. Derfor minder Jysk-Biludlejning dig om, at du skal parkere køretøjet på et område, som er beregnet til formålet, og på en måde så køretøjet ikke er til fare for andre eller hindrer trafikken. Du skal også lade køretøjets registreringspapirer blive i handskerummet. Jysk-Biludlejning kan ikke holdes ansvarlig for eventuel ejendom og/eller genstande, du måtte have glemt i bilen.
Tilbagelevering af køretøjet i udlejningsstedets åbningstid med inspektion, hvor du ikke er til stede Hvis det ikke er muligt at inspicere køretøjet sammen med Jysk-Biludlejning, er Jysk-Biludlejning bemyndiget til at inspicere køretøjet selv, selvom du ikke er til stede. Her vil blive anvendt samme procedure som den ovenfor beskrevne vedrørende returnering udenfor åbningstiden. Sen returnering af køretøjet I tilfælde af at køretøjet ikke er returneret på den dato, som fremgår af lejekontrakten, og hvis der går 2 timer, uden at Jysk-Biludlejning får information om forsinket returnering, vil Jysk-Biludlejning betragte køretøjet som ulovligt tilegnet og har ret til at underrette de relevante lokale myndigheder herom. I sådanne tilfælde vil Jysk-Biludlejning være berettiget til at:
Hvis der er forskel på køretøjets stand som beskrevet ved afhentning og den, der konstateres ved returnering (skader), forholdes der som beskrevet nedenfor.
Indsigelser imod skader: Såfremt du ønsker at gøre indsigelse mod konstaterede skader og Jysk- Biludlejning fakturering af selvrisiko og skadeadm.gebyr, skal det ske inden for 8 dage efter afsendelsen (via e-mail). Du vil kunne gøre indsigelse mod enhver skade og fakturering hvis du har dokumentation på at skaden ikke er sket, da du havde lejet køretøjet.
Du skal i lejeperioden træffe alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for at holde køretøjet i samme stand som køretøjet var i, da du overtog det. Du skal være opmærksom på ethvert signal fra advarselslamperne på køretøjets instrumentbræt og træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger herunder bl.a. påfyldning af olie, kølervæske samt Ad-Blue. Du vil blive holdt fuldt erstatningsansvarlig for enhver skade på køretøjet, som sker som følge af, at advarselssignalerne ignoreres. Jysk-Biludlejning krav vil i så fald ikke blive begrænset til den aftalte selvrisiko. Det er forbudt at foretage nogen form for ændring eller mekanisk indgriben i køretøjet uden Jysk-Biludlejning forudgående skriftlige tilladelse. Ved brud på denne regel skal du afholde de rimeligt begrundede udgifter til at føre køretøjet tilbage til samme stand, som da du tog det i besiddelse. Du vil blive holdt ansvarlig over for Jysk-Biludlejning for enhver skade påført køretøjet, herunder men ikke begrænset til, ulykke, brand, tyveri eller skade, forårsaget af og/eller som følgeskade på grund af eftermontereret udstyr upåagtet Jysk-Biludlejning forudgående skriftlige tilladelse til montering. Jysk-Biludlejning kan ikke holdes ansvarlig for bevisbyrde i sådanne tilfælde. Du vil blive holdt ansvarlig over for Jysk-Biludlejning for enhver skadelig konsekvens af enhver overtrædelse af ovennævnte forpligtelser.
Du skal straks underrette politiet og Jysk-Biludlejning om enhver ulykke, brand, tyveri eller skade forårsaget af et dyr eller en anden hændelse. Påstande fra implicerede parter anerkendes muligvis ikke. Selv hvis skaden er lille, skal lejeren af køretøjet straks udarbejde en skriftlig beskrivelse, benævnt skadeanmeldelse, inkl. en tegning. Skadeanmeldelsen skal indeholde navn og adresse på de involverede personer, gadenavn og by hvor uheldet skete, eventuelle vidner og registreringsnumre på de involverede køretøjer. Hvis en sådan anmeldelse ikke afleveres til Jysk-Biludlejning, vil Jysk-Biludlejning se sig nødsaget til at opkræve alle omkostninger i sagen direkte ved dig, uden begrænsning til en aftalt selvrisiko. Du vil også blive opkrævet alle omkostninger i sagen, hvis den indsendte skadeanmeldelse er mangelfuld, og der efterfølgende ikke svares på supplerende spørgsmål fra hhv. Jysk-Biludlejning eller Jysk-Biludlejnings forsikringsselskabet. I tilfælde af tyveri af køretøjet skal du straks give Jysk-Biludlejning en kopi af den tyverianmeldelse, som du har indgivet til de lokale politimyndigheder, sammen med nøglerne.
Hvis du har pådraget dig ekstra omkostninger såsom bøder eller har forvoldt skade på køretøjet, som er konstateret, uden at du var til stede, vil Jysk-Biludlejning opkræve dig disse omkostninger og de relevante ekspeditionsgebyrer på et senere tidspunkt; alle ekspeditionsgebyrer (gebyrer for administration af skader, bødeekspeditionsgebyrer), når Jysk-Biludlejning får kendskab til dem. I denne forbindelse vil du have 8 dages periode fra datoen for afsendelse (via e-mail) af meddelelsen om fakturering til at gøre indsigelse mod og begrunde, hvorfor du ikke mener at skulle betale disse gebyrer. I tilfælde af at du ikke har indsendt indsigelse eller begrundelse inden for ovennævnte periode, vil gebyrbeløbet blive opkrævet. Fakturaen bliver sendt til dig elektronisk. Hvis du nægter at modtage din endelige faktura elektronisk, kan du vælge at modtage papirfaktura. Hvis den forfaldsdato, der er angivet på fakturaen, er udløbet, og du ikke er forbruger (som defineret i gældende lovgivning), accepterer du desuden:
Øjeblikkeligt forfald af alle udestående regninger, og annullering af lejekontrakten, og at Jysk-Biludlejning har ret til at kræve øjeblikkelig returnering af køretøjet.
Hvis du ikke har annulleret og ikke viser dig hos Jysk-Biludlejning udlejningssted for at afhente køretøjet, vil det forudbetalte beløb blive refunderet minus et gebyr for udeblivelse.
Hvis du ønsker at forlænge den lejeperiode, der fremgår af lejekontrakten, skal du gøre følgende: Kontakte Jysk-Biludlejning, du kan finde kontaktoplysningerne på lejekontrakten.
Betale lejeprisen samt eventuelle ekstra udgifter. Underskrive en ny lejekontrakt eller et tillæg til den oprindelige lejekontrakt
Alle køretøjer leveres som udgangspunkt med fuld tank. Vær opmærksom på, at Jysk-Biludlejning kan kræve dokumentation for køb af brændstof (kvittering). El-biler udleveres med min. 80% strøm, og skal afleveres med min. 80% strøm, ellers opkræves Battery Charge iht. gebyrlisten. Plug-In hybridbiler udleveres ikke opladede og skal derfor ikke returneres i opladet stand. Hvis ikke du returnerer køretøjet fuldtanket iht. ovenstående, vil du skulle betale omkostningerne til den manglende brændstof, herunder et gentankningsgebyr som er kr. 300,00 + moms.
Når du afhenter køretøjet, skal du betale et depositum. Hvis du betaler med et kreditkort, giver du tilladelse til, at depositumbeløbet reserveres. Hvis du betaler depositum via debetkort, bliver depositumbeløbet trukket fra din bankkonto. Du kan også betale depositum kontant for visse køretøjskategorier, der er godkendt af Jysk-Biludlejning. Hvis du har forudbetalt din reservation, skal du bruge det samme kreditkort til depositumbeløbet, som du brugte til forudbetaling af reservationen. Depositumbeløbet er beregnet til at dække yderligere lejeomkostninger. Beløbet er specificeret i lejekontrakten og i den bekræftelses-e-mail, som du modtager i forbindelse med reservationen. Hvis der ikke er specificeret yderligere lejeomkostninger, vil depositum fratrukket lejeomkostninger inkl. ekstra omkostninger blive refunderet ved lejeperiodens afslutning. Depositum bliver refunderet ved bankoverførsel eller via dit debetkort.
Jysk-Biludlejning tilbyder ikke denne service, og du skal betale eller vil blive opkrævet for lejebeløbet i dansk valuta DKK.
Med henblik på vedligeholdelse og beskyttelse af køretøjet og til forebyggelse og efterforskning af kriminalitet, bruger Jysk-Biludlejning elektroniske enheder til at overvåge køretøjets tilstand, ydeevne og drift og/eller til at spore køretøjets rute. Disse oplysninger kan anvendes både under og efter afslutning af lejeperioden. I overensstemmelse med den danske databeskyttelseslovs bestemmelser har du ret til at få adgang til, berigtige og slette oplysninger om dig. Du kan påberåbe dig denne ret ved at sende Jysk- Biludlejning et brev.
Lovvalg: I tilfælde af en tvist mellem dig og Jysk-Biludlejning vedrørende din lejekontrakt, vil den gældende lovgivning være loven i det land, hvor køretøjet er lejet. DVS. det vil være gældende lov i Danmark.